Jeg har i mit politiske liv altid været en radikal med hældning mod venstre side af det politiske spektrum. Derfor har jeg gennem tiden befundet mig godt under regeringer hvor S og R har arbejdet sammen. Men efter at den nuværende socialdemokratiske ledelse tog over i 2015, har jeg mistet respekten for Socialdemokratiet. Med Mette Frederiksen ved roret er Socialdemokratiet i dag blevet et populistisk parti der siger hvad der skal til for at få og bevare magten.
Den populistiske drejning ser man for det første i det notoriske skifte i udlændingepolitikken. Tænk blot på hvor langt der er fra Poul Nyrup Rasmussens udtalelse til Dansk Folkeparti ved Folketingets åbningstale i oktober 1999: ”Set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!” – til Rasmus Stoklunds omfavnelse af Inger Støjbergs politik i Berlingske i oktober 2022: ”Ser man overordnet på det, kan man sige, at man inden for værdi- og udlændingepolitikken kan få det samme hos os som hos Støjberg”.
Følger man med i socialdemokraternes udlændingepolitik, vil man vide at de i dag blandt meget andet mener:
- at det er sikkert at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien på trods af advarsler fra internationale organisationer om at de risikerer deres liv;
- at danske børn ikke hentes hjem fra syriske fangelejre med deres mødre, fordi deres mødre måske / måske ikke har arbejdet for ISIS (det ved vi ikke, for det er ikke blevet prøvet ved en domstol);
- at flygtninge der søger om asyl i Danmark fremover skal sendes til Rwanda for at få behandlet deres sag og efterfølgende skal blive i Rwanda for at få ”beskyttelse”. Et land som gang på gang overtræder grundlæggende menneskerettigheder, undertrykker og forfølger politiske modstandere, afviser homoseksuelle og hvis leder bl.a. har iværksat nedskydninger af sultende flygtninge.
For det andet ser man populismens tankesæt i socialdemokratiets svindende respekt for demokrati og retsstat. Jeg orker næsten ikke at skrive minksag mere, men gør det alligevel. Det der kendetegner statsministerens reaktion på minkkommissionens beretning, er at hun har undladt at tage ansvar for en demokratisk skandale som fandt sted under hendes ledelse. Regeringen handlede uden hjemmel i lov da den beordrede mink uden for risikozonerne slået ned. Det er ikke en undskyldelig fejl som vi som borgere kan se stort på fordi statsministeren og hendes embedsmænd handlede i bedste mening. Hvis vi først begynder at være ligeglade med om regeringens handlinger er lovlige eller ej, så skrider fundamentet for vores demokrati: Den til enhver tid siddende regering er altid begrænset i sin ageren af de love som Folketinget har vedtaget.
Men den manglende erkendelse af minksagens demokratiske alvor, er ikke det eneste tegn på at Socialdemokratiets ledelse i dag sætter spørgsmålstegn ved grundlæggende demokratiske principper. Det kom til udtryk ved Mette Frederiksens valgudskrivelse den 5. oktober 2022. Hun sagde ordret: ”Midt i en international krise – sikkerhedspolitisk, energipolitisk, økonomisk – så er det selvfølgelig ejendommeligt med et folketingsvalg. Det er ikke desto mindre ønsket fra et flertal i folketinget.”
Mette Frederiksen mener, at det er ”ejendommeligt med et folketingsvalg” fordi vi er midt i en international krise. Det er jo et skræmmende budskab fra en regeringsleder der har mistet politisk opbakning i folketinget. Det hun mellem linjerne siger, er at hun bliver nødt til at blive siddende som statsminister med et folketingsflertal imod sig fordi landet er i krise. Uha – siger jeg bare. Hvis hun virkelig mente det, måtte hun jo erklære landet i undtagelsestilstand!
Den socialdemokratiske spinmaskine har allerede et stykke tid før valgudskrivelsen arbejdet på højtryk med at udbrede det politiske sound-bite: ”Valg i utide”. Det har været et gennemgående tema i mange diskussioner og politiske analyser i medielandskabet, og ”Tid til valg?” var lige frem overskriften på DR’s Debatten den 29. september 2022.
Idéen om at det er bedst at statsministeren bliver ved roret i en krisefyldt tid, lyder tilforladelig – det er jo for danskernes trygheds skyld. Idéen er imidlertid lige så demokratisk betænkelig som idéen om at det jo var til gavn for danskernes sundhed at alle mink blev slået ned og derfor en god beslutning, også selvom der manglede lovhjemmel.
Så kære Socialdemokrati:
- find tilbage til en udlændingepolitik der respekterer de grundlæggende menneskerettigheder
- genvind troen på den demokratiske retsstat, og
- vis i ord og handling at I vil værne om folkestyret – ikke mindst – i krisetider.