Nej, påstår to tidligere embedsmænd i henholdsvis beskæftigelses- og sundhedsministeriet i dagens kronik i Politiken den 11. juli 2022. Det er virkelig interessant læsning, og jeg er enig i næsten alt hvad de skriver; bortset fra deres påstand i overskriften.
Er det retvisende at kalde Mette Frederiksen “magtfuldkommen”? Nej, mener kronikørerne. De henviser som belæg til Den Danske Ordbog, som angiver at man er “magtfuldkommen” når “man besidder og udøver (absolut) magt.”
Desværre har forfatterne ikke læst særlig langt i ordbogen eller forstået hvordan man afkoder leksikalske betydningsforklaringer. Således overser de eksemplet der understøtter den definition de henviser til. “Sagen styrkede manges indtryk af borgmesteren som egenrådig og magtfuldkommen” – et eksempel som stammer fra en Ritzau-artikel fra år 2000. Eksemplet illustrerer en brug af “magtfuldkommen” som falder fint i tråd med den måde hvorpå ordet anvendes om Mette Frederiksen.
Forfatterne mener endvidere ikke at de “tidligere har hørt “magtfuldkommen” anvendt om andet end diktatorer i tredjeverdenslande (måske med Trump som en undtagelse).” Heller ikke dette holder stik ved en nærmere undersøgelse. I KorpusDK (2007), som er en online-ordbog der viser den nutidige anvendelse af ord i det danske sprog, findes der flere eksempler på brugen af “magtfuldkommen” som illustrerer den betydning af ordet politikere og medier har anvendt om Mette Frederiksen. Her nogle flere eksempler:
“Sådan handler man i en stor provinsby, hvor en magtfuldkommen teaterledelse med stordriftsfordele dumdristigt fastholder, at samtlige kunstarter skal forblive samlet, …” (Fra en artikel i Jyllandsposten fra 1998).
“Som vi opfatter det, blev folks antiautoritære holdninger ofte trigget af at magthaverne – i atomkraftsagen repræsenteret af Elsam og deres politiske støtter – opførte sig på en magtfuldkommen og arrogant måde som ikke engang foregav at lytte til folk og deres bekymring.” (Fra en artikel i Magisterbladet fra år 2000).
“Han [Uffe Ellemann-Jensen] kalder Det Europæiske Råd for “et magtfuldkomment old boys netværk”, som er skadeligt for EU-samarbejdet.” (Fra en artikel i Jyllandsposten fra år 2000).
“Dette ansvar er det eneste der kan give kommissærerne gennemslagskraft over for magtfuldkomne bureaukrater.” (Fra en artikel i Politiken fra 1999).
“Man fik indtrykket af en samling ambitiøse mennesker, hvoraf nogle var meget vidende, mens andre var besatte af den form for provinsielt storhedsvanvid, som er karakteristisk for den magtfuldkomne del af amerikansk udenrigspolitik.” (Fra en artikel i Politiken fra 2001).
Disse eksempler viser, at “magtfuldkommen” ikke kun bruges om diktatorer i tredjeverdenslande. Ordet bruges til at angive en måde at udøve sin magt på der vidner om at man som magthaver ikke lytter, men fastholder sit eget perspektiv og optræder arrogant over for andre.
Det er den betydning af ordet som De Radikale har anvendt – med rette. Mette Frederiksen har som leder af en et-partiregering benyttet sig af at støttepartierne næppe ville vælte hende, selvom hun ikke tog dem med på råd ved gennemførelsen af sin politik, ikke lyttede til deres synspunkter og undlod at gennemføre løfterne i det forståelsespapir som er grundlaget for partiernes støtte til hendes regering.
Kronikørerne har ret i at Minkkommissionens rapport ingenting siger der giver grundlag for en Rigsretssag mod Mette Frederiksen. Men hendes regeringsledelse får krasse ord med på vejen. Det har intet at gøre med den centralisering af magten i Statsministeriet som Mette Frederiksen har foretaget og som kronikørerne gør fint rede for. Det er ikke centraliseringen af magten i sig selv der er problemet, men måden hvorpå denne magt udøves under Mette Frederiksens ledelse. Den udøves med egenrådighed, arrogance og magtfuldkommenhed.
Med hensyn til blå bloks spin er jeg til gengæld helt på linje med forfatterne til dagens kronik. Der er separat blogindlæg på vej om dette.
Kategorier